Institut for Menneskerettigheder har udviklet handicapbarometeret gennem en inkluderende proces med en lang række interessenter fra danske ministerier, styrelser og handicaporganisationer samt forskere. Man kan læse mere om udviklingen her: Udviklingen af handicapbarometeret.
Datagrundlaget for Handicapbarometeret er primært baseret på VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærds levevilkårsundersøgelse blandt mennesker med handicap i Danmark (også kaldet ”SHILD” – “Survey on Health Impairment and Living conditions in Denmark”). Levevilkårsundersøgelsen er foretaget i 2012, 2016 og 2020. Hver gang har mindst 20.000 tilfældigt udvalgte borgere i alderen 16-64 år deltaget i undersøgelsen. For yderligere detaljer om datagrundlag, definitioner og metode, se VIVE’s rapport ”Mennesker med handicap. Hverdagsliv og levevilkår 2020” (2021).
Data er overleveret (jf. videregivelsesaftale) af VIVE til brug for Institut for Menneskerettigheders handicapbarometer. Folks besvarelser i levevilkårsundersøgelsen er blevet koblet med registerdata fra Danmarks Statistik på forskerordningen. Herfra har vi hentet informationer om køn, alder, etnicitet (ie_type, opgjort efter dansk etnisk oprindelse og anden etnisk oprindelse end dansk, herunder indvandrere og efterkommere), højest fuldførte uddannelse (hf_audd) og beskæftigelse (beskæftigelsesgrad fra DREAM-registeret).
For nogle af indikatorerne trækker vi på tal fra andre datagrundlag. Politisk deltagelse: Institut for Menneskerettigheder (2021). “Mennesker med handicap og valgdeltagelse – Gør demokratiet tilgængeligt”. Sundhed og forventet levealder: Oleguer Plana-Ripoll m.fl. “A comprehensive analysis of mortality-related health metrics associated with mental disorders: a nationwide, register-based cohort study”. Lancet. doi:10.1016/S0140-6736(19)32316-5. Frihed & personlig integritet og tvang i psykiatrien: Sundhedsstyrelsen (2020). “Monitorering af tvang i psykiatrien. Opgørelse for perioden 1. januar 2020 – 31. december 2020”.
Cirka 30 % af danskerne rapporterer i 2012, 2016 og 2020 selv, at de har et længerevarende helbredsproblem, fysisk eller psykisk handicap. I 2020 svarede 16%, at de har et mindre fysisk handicap, 9%, at de har et større fysisk handicap, 7%, at de har et mindre psykisk handicap og 3%, at de har et større psykisk handicap. Respondenterne har selv vurderet, om der er tale om et mindre eller større handicap, og kan godt have svaret ja til både at have et fysisk handicap og et psykisk handicap. Den resterende gruppe af de cirka 70% af respondenterne, der svarer nej til at have et fysisk eller psykisk handicap, udgør gruppen af ”personer uden handicap”, medmindre andet er anført.
Læs mere handicapgruppen i VIVE’s rapport ”Mennesker med handicap. Hverdagsliv og levevilkår 2020” (2021).
Vi bestræber os på, at sitet overholder kravene i tilgængelighedsstandarden WCAG 2.0 (AA). Kontakt os på redaktion@humanrights.dk, hvis du skulle finde noget af indholdet utilgængeligt.
Tilgængelighedserklæring
